På siden her vil jeg skrive lidt om nogle af de oplevelser jeg havde og de steder jeg så på min rejse i 2007.
Dette var min første tur til USA og det var meget spændende og også med lidt nervøsitet jeg tog afsted. Jeg mellemlandede i JFK på vej til Orlando fra Kastrup og det var der bare styr på fra starten af.
Jeg ankom til Kastrup og tjekkede ind og gik igennem sikkerhedskontrollen uden problemer og købte et par sodavand inden jeg gik rundt og shoppede da jeg var der i god tid. Ca. 1 time før jeg skulle gå til gaten fik jeg lige klaret mit sidste måltid på dansk jord som altid består af 3 ristede og 2 brød.
Jeg gik så til gaten og fik her et par positive overraskelser hvor den første er de lige har et ekstra sikkerheds tjek in inden man kommer ombord på flyet. Jeg havde ikke fået drukket de hele af de 2 ½ liters sodavand og de var søde og venlige men der var rene linjer om at resten af sodavandene skulle efterlades hos dem. Som sagt så gjort og vi ventede så ved gaten. Da jeg på dette tidspunkt var lidt dårligt gående og ikke havde fuld balance have jeg min stok med og dette havde de spottet hurtigt. Da boarding begyndte kaldte de mig frem da de boardede folk med sygdom eller gangbesvær først og selv om jeg sagde det ikke gjorde noget så insisterede de på at jeg skulle på nu. Så super venlig betjening og opmærksomhed og da jeg kommer igennem slusen ud til selve flyet står der er en venlig steward klar til at tage imod mig og jeg skulle ikke til min egentlige plads for der var ledige pladser på 1 klasse med bedre benplads. Jeg sagde jeg ikke havde betalt for det og bare ønskede mit sæde men næ nej. Jeg blev ledt op på første klasse og fik herfra en SUPER betjening og oplevelse hele vejen. Nu var jeg på første klasse så jeg kunne ikke få den mad der blev serveret på almindelig klasse, og drikkelse kom løbende og når jeg sagde nej tak, “Er du sikker, og skal du ikke lige have fyldt op”. Jeg havde sgu lidt dårlig samvittighed men de gik meget op i at jeg havde en god oplevelse og dette kan jeg kun bekræfte og brugte da også nogle minutter på at sende en tak til deres support / service mail.
Ved ankomst til JFK skulle jeg skifte fly videre til Orlando og her blev jeg igen overrasket. Min baggage blev fundet frem så jeg ikke skulle gå hele vejen til bagagebåndene men blev mødt med den ved næste tjek in og kunne jeg få lov at gå, næ de holdt og ventede med en golfvogn som kunne kører mig til sikkerheds tjek in. Blev kørt videre efter min bagage var tjekket ind igen til næste gate og hjulpet ombord igen. Ved ankomst til Orlando så var min bagage klar ved udgangen fra flyet og jeg gik over til biludlejningen Hertz og skulle hente min lejebil. Jeg blev mødt af en ung mand som spurgte om jeg havde været der før og det måtte jeg svarer nej til og han spurgte om jeg ville have en opgraderingen af bilen. Nej tak, jeg skal bare lidt rundt i 3 dage inden jeg skulle videre. Men han tilbød mig en opgradering af bilen uden omkostning da de ikke havde så mange biler lejet ud. Da jeg spurgte hvorfor de tilbød dette uden flere omkostninger, ja det giver en god oplevelse og så ville jeg måske vende tilbage. Kan kun sige med den service ja så gør man da.
Jeg kørte til hotellet og selve turen gik godt selv om det var lidt med nerver på at kører med anderledes vejskilte og et helt andet temperament end vi har i DK. De giver god plads og er mere tålmodige med turister som de hurtigt spotter på lejeplader på bilerne. Hotellet var af ældre dato men søde og venlige mennesker tog imod mig og jeg fik tjekket ind på værelset og vendte tilbage til lobbyen for at spørge hvor man kunne spise. Her var oplevelsen lidt mindre sjov da svaret var ude i byen et sted. Javel ja, men hvad så med morgenmaden på hotellet, da det var på en cafe 3 minutter væk hvilket er fint, det stod der blot intet om da det blev booket.
Der var ingen tvivl om det var et ældre hotel og den slags er helt ok for mig blot det er tørt og sikkert så jeg har en base og sted at opbevarer mine ting imens jeg er ude og opleve ting. Jeg var rundt i de lokale gader og se på lidt sjove mennesker der optrådte og ikke mindst fandt mig et god sted at spise. Dagen efter en god nats søvn fik jeg startet bilen igen og kørt ud til Orlando Premium Outlets og alt er større i USA men ikke kun antallet af butikker eller størrelsen af disse men også afstanden imellem. Jeg fik gået flere km rundt og set alle de butikker jeg ønskede og shoppet lidt tøj og et par gode sko. Efter Outlet turen tog jeg forbi Millenia mall for at se flere butikker og her blev det blot til at se for alle priserne var helt i vejret og deres udvalg var sgu til folk der ikke vidste hvad de skulle bruge deres penge til. Så rundt og se lidt mere og få købt et hukommelseskort til mit kamera og så videre til noget aftensmad inden jeg kørte tilbage til hotellet og fik startet på at pakke. Næste morgen fik jeg pakket det sidste inden jeg skulle til Disney´s Pop Century Resort. Jeg tjekkede jeg fik alt med mig og kørte til hotellet og blev ved afgang varslet af hotellet om tæt trafik. Sikke en joke. Fra danske øjne så var der meget trafik ja og de kørte langsomt men IKKE tæt. Der var god afstand og der blev givet plads til højre og venstre så alle kunne skifte vognbane og ingen panik på noget. Jeg kom frem til hotellet og blev spurgt om bilen skulle parkeres og da jeg fortalte jeg ikke skulle bruge den længere men returnere denne så, næ nej. Det havde de da en service der gjorde så jeg fik kvittering på bilen var afleveret og så kørte de den retur for mig.
Efter ankomsten til hotellet fik jeg tjekket ind og de var super hjælpsomme og informative og svarede på spørgsmål jeg end ikke havde tænkt mig at stille. Det var god praktisk information omkring afgange med busser, hvilke tider var mest run på spisningen osv. Så var det til at tage højde for inden man endte i de længste køer og fik mere ud af sit ophold. Da jeg kom til værelset så var det allerede kølet ned så det var til at trække vejret igen. Det skal hertil siges at da man stod af flyet og gik ud af lufthavnen så var det som at ramme en mur af varm og fugtig luft. Men dejligt køligt rum der var rent og pænt og ikke mindst så håndklæder og vaskeklude var foldet på sengen så de lignede en Mickey.
Jeg fik spist lidt og så ellers pakket ud og så var det ellers i seng så jeg var klar til næste morgen og oplevelserne ellers skulle begynde.